top of page
Maria Brønden

Kærlighedssprog - del 1. Hvad er det lige, de er?

Updated: 7 days ago


Kærlighedssprog er måder, vi bedst forstår og føler kærlighed på. Vi kan have flere kærlighedssprog, hvilket betyder, at vi kan føle os elsket på forskellige måder. Fx kan vi både værdsætte anerkendelse og tid sammen. Dog har de fleste af os et dominerende kærlighedssprog, som vi foretrækker og reagerer mest på; altså én særlig favorit, som lettest og hurtigst får os til at føle os elsket og værdsat. 


Når vi kender hinandens kærlighedssprog, kan vi skabe et stærkere bånd…men; det er ikke nok bare at kende dem! Kærlighedssprog kræver, at vi omsætter dem til handling. Det er de små ting i hverdagen, der virkelig gør en forskel, når det gælder at vise, hvor meget vi holder af hinanden. 

Her får du både kendskab til de forskellige kærlighedssprog, OG tips og tricks til hver af de fem sprog – lige til at prøve af <3


  • Anerkendelse For dem, der føler sig elsket gennem ord, kan små, opmærksomme sætninger lyse hele deres dag op. Hvis din partner har dette sprog, vil h*n helt sikkert elske at du:- Skriver en sød lille fysisk besked og gemmer den i deres jakkelomme.- Sender en hurtig sms midt på dagen med et kompliment (bare fordi).- Starter dagen med en “Top 3-grunde til, at jeg elsker dig” udmelding.- Sætter en post-it med en lille kærlig besked på badeværelsesspejlet.- Giver et uventet “tusind tak” for noget, h*n gør til daglig, som du sætter pris på.

  • Tid sammen For nogle er tid sammen uden forstyrrelser det ultimative bevis på kærlighed, som du eks. kan vise ved at:- Tage en spontan tur til et nyt sted og opleve noget sammen, fx en natursti eller et lille bageri.- Indfører en “mobilfri time” derhjemme og nyde nærværet – bare jer to.- Planlægger en lille “film-festival” derhjemme med din elskedes yndlingsfilm og (selvfølgelig!) popcorn.- Tager på “ferie hjemme dag” – sæt rammerne for at gøre det hyggeligt og anderledes.- Starter dagen sammen med kaffe (eller the, if that’s their thing!) og øjenkontakt, før dagen går i gang.

  • Gaver For dem, der elsker symbolikken i gaver, betyder tanken bag mere end selve prisen, og smutveje til at tanke din elskede op her kan være at:- Lave en lille “nødpakke” med snacks og yndlingsdrikken , h*n kan lide.- Give den nye bog, du ved, h*n har kigget på, eller mail et link til en online-udgave af en af deres favoritter.- Lave et personlig “oplevelsesgavekort” til en aktivitet, I kan lave sammen.- Give en lille notesbog, hvor du har skrevet en sød besked på første side; den kan evt. være jeres frem-og-tilbage-dagbog for ting I elsker hos hinanden.- Købe en sjov eller sød magnet til køleskabet – noget, der minder jer om… jer <3

  • Tjenester Hvis din partner bedst mærker kærlighed gennem handlinger, så viser du din omsorg gennem praktiske små tjenester, som fx at:- Fylde deres kaffekrus op, når du laver the til dig selv – med lige præcist den mængde mælk kun du ved h*n bruger.- Rydde op i et rum, du ved, h*n har ønsket sig en “makeover” af.- Lave morgenmad på sengen – også på hverdage, når der er tid: bare et blødkogt æg og et glas juice kommer man overraskende langt med.- Sætte deres favorit-måtte klar, hvis du ved h*n har træningsplaner – lav det måske til og med, helt crazy(! 😊), sammen.- Lægge en ny rulle toiletpapir frem, når den gamle er ved at være tom (I know, men det er vitterligt de små ting!).

  • Fysisk berøring For dem, der elsker fysisk nærhed, siger en berøring ofte mere end tusind ord. Sikre hit er at:- Tage din elskedes hånd, når I går tur, selvom det bare er ned til Netto om hjørnet.- Give dem et langt, kærligt kram, før I starter dagen.- Stryge deres ryg, når I sidder tæt sammen.- Nusse blidt i håret, mens I ser tv.- Overraske med et kys på panden, midt i en helt almindelig samtale.


Uanset hvilket kærlighedssprog, du eller din partner har, er det vigtigste at omsætte det til gode vaner. Det er nemlig i hverdagen, de små, opmærksomme handlinger skaber nærvær og tryghed – og minder os om, hvorfor vi elsker hinanden. Såe…hvordan gør man lige det…? Hvor er jeg glad for du spørger 😊


Følg med i overmorgen, hvor vi deler det.

42 views0 comments

Comments


bottom of page